RYGNING OG ANGST
Det er hårdt at stoppe med at ryge, men det kan være godt for dit mentale helbred.
Nogle gange, når du ikke har fået en cigaret i et stykke tid, eller når du prøver at stoppe, kan du komme til at føle dig urolig eller irritabel. Dette kan skyldes fraværet af nikotin – også kendt som nikotinabstinenssymptomer. Disse abstinenser bliver kun midlertidigt lindret, når du ryger, men de kan få nogle rygere til at føle, at rygning afhjælper uroen.
Faktisk hjælper rygning ikke på de underliggende årsager, men øger følelsen af uro, da den egentlig er forårsaget af nikotinabstinenssymptomer. Når du stopper med at ryge, kan der opstå abstinenser, som i første omgang får dig til at føle dig mere utilpas, men disse er kun midlertidige, og vil forbedres med tiden. At træffe en beslutning om at stoppe med at ryge kan hjælpe med at reducere den uro eller angst, du måske oplever i forbindelse med rygestopabstinenser og samtidig være en stor gevinst for dit overordnede helbred.
At beslutte sig for at stoppe med at ryge kan derfor være med til at forbedre både dit fysiske og mentale helbred. Undersøgelser har vist, at rygestop er forbundet med mindre angst og stress og forbedrer humøret i forhold til at blive ved med at ryge.
Hvis du er bekymret for dit mentale helbred, bør du opsøge professionel hjælp hos din læge.
Hvis du tager medicin for en psykisk lidelse, bør du tale med din læge, før du stopper med at ryge.
Rygestop hvis du har angst
Blandt mennesker, som døjer med psykiske lidelser, er andelen af rygere omkring 50% større end i den generelle befolkning. Mennesker, der lever med psykiske udfordringer, som fx angst, er også mere tilbøjelige til at have et stort cigaretforbrug. Her er nogle forslag til ting, som du kan gøre på din rejse mod et røgfrit liv:
Tal med din læge
Du kan bestille en tid hos din praktiserende læge for at lære, hvilke muligheder du har, og hvilke metoder der passer bedst til din situation.
Din læge kan måske også henvise dig til yderligere hjælp eller anbefale hjælpemidler, som kan fordoble din chance for at stoppe med at ryge sammenlignet med at tage en kold tyrker.
Få støtte
Professionel hjælp kan øge dine chancer for et succesfuldt rygestop sammenlignet med, hvis du forsøger at stoppe på egen hånd. Kombineret med hjælpemidler, kan uddannede rådgivere øge sandsynligheden for, at du stopper med at ryge frem for at forsøge ved hjælp af ren viljestyrke. Sundhedsvæsenet tilbyder gratis adgang til rygestopkonsulenter, som kan hjælpe dig med at finde en metode, som virker for dig. Du kan finde ud af, hvilke tilbud der findes i nærheden af dig ved at besøge stoplinien.dk.
Det er vigtigt at tale med professionelle, men glem ikke, at der også er andre måder at finde støtte, når du stopper med at ryge. Du kan tale med familie og venner eller finde sammen med en rygestopmakker, som sandsynligvis vil forstå præcis, hvordan du har det i processen.
Hvis du har nogle bekymringer om dit mentale helbred, bør du tale med sundhedsfagligt personale for professionel hjælp.
Hvis du tager medicin for en mental lidelse, bør du tale med din læge før du holder op med at ryge.
Brug produkter til rygestop
Hvis du har brug for en hjælpende hånd for at stoppe med at ryge, kan nikotinerstatnings-produkter øge din sandsynlighed for at få succes frem for at forsøge uden hjælp. Nicorette® produkter hjælper med at lindre abstinenser, som bl.a. angst eller uro, som du kan opleve, når du stopper med at ryge. Produkterne er tilgængelige i håndkøb, og du behøver derfor ingen recept.
Du kan bruge vores praktiske værktøj for at finde de nikotinerstatningsprodukter, der passer til dig.
RELATEREDE ARTIKLER
Hvor meget kan du spare?
Brug vores rygestopberegner og find ud af, hvad du kan få råd til, hvis du stopper med at ryge.
Helbredsmæssige fordele ved at stoppe med at ryge
Få mere viden om, hvordan du på mange måder kan forbedre dit helbred ved at stoppe med at ryge