Sådan får du den støtte, du har brug for
Det er ikke nemt at stoppe med at ryge. Måske er det en af de største udfordringer, du kommer til at opleve. Der vil være tidspunkter, hvor du får brug for moralsk støtte. Her er nogle forslag til, hvordan du får den støtte, du har brug for.
På udkig efter en makker til dit rygestop?
Tal med en ven eller kollega, som ryger, om han eller hun er klar til at gennemføre udfordringen sammen med dig. En makker vil forstå, hvad du oplever undervejs i dit rygestop, i modsætning til en partner eller ven, der er ikke-ryger. Din makker vil opleve de samme udfordringer, følelser og abstinenser som dig. Det giver dig nem adgang til støtte, når du har brug for det.
Sundhedscenteret i din kommune
Ofte findes der rygestopkurser i din kommune hvor uddannede rygestopkonsulenter kan hjælpe dig med dit rygestop. Spørg på din kommune eller søg på din kommunes hjemmeside om de tilbud der findes.
Stoplinjen
Stoplinjen tilbyder gratis telefonrådgivning og information om rygestop. Stoplinjen er udviklet i samarbejde med Sundhedsstyrelsen. Læs mere på stoplinjen.dk
E-Kvit
E-kvit er en rygestop-app udviklet i samarbejde med Apotekerforeningen, Kræftens bekæmpelse, Sundhedsstyrelsen og Københavns kommune.
Lav en dagbog
Det kan være en god ide at starte med at skrive ned, hvorfor du ønsker at stoppe med at ryge. Er det fx pga. dit helbred, fordi du vil spare penge, eller fordi du vil være der for din familie? Når det bliver svært, kan du gå tilbage og genlæse, hvorfor det var du ønskede at stoppe med at ryge. Det kan være med til at holde din motivation. Du kan samtidig skrive hvordan du har det og følge din udvikling igennem rygestoppet.
RELATEREDE ARTIKLER
Hvor meget kan du spare?
Brug vores rygestopberegner og find ud af, hvad du kan få råd til, hvis du stopper med at ryge.
Helbredsmæssige fordele ved at stoppe med at ryge
Få mere viden om, hvordan du på mange måder kan forbedre dit helbred ved at stoppe med at ryge